søndag den 26. september 2010

Prisen er IKKE den afgørende faktor!

Jeg har skrevet flere indlæg om ordentlig søgemaskineoptimering, og flere gange strander debatterne i en diskussion om at folk gerne vil have en BILLIGERE løsning.

Jeg forstår godt ønsket om at få tingene billigere. Det ville vi også gerne når vi går ned i supermarkedet for at hente aftensmaden... Det er helt fint at kigge på prisen, for den er naturligvis en faktor - men bestemt ikke den VIGTIGSTE faktor.

Du kan lave både KORT- og LANGSIGTET søgemaskineoptimering. Den kortsigtede satser på nogle specielle teknikker som her og nu skaber resultater, men det er ikke altid på langt sigt at dette fungerer bedst. Du risikerer nemlig at skulle omstrukturere hver gang nye Pageranks kommer ud, eller når søgemaskinerne laver om på en algoritme eller to. Dér ville den langsigtede tænkning fungere bedst.

Ligeledes gælder at mange ikke har gjort sig klart hvad deres søgeord er. Ét er at sælge børnetøj, men hvis du nu specifikt satser mest på prinsessekjoler eller et bestemt mærke, så gå dog efter guldet. Optimer til de relevante søgeord frem for at skyde med spredehagl.

Jeg ser det talrige gange hvor folk optimerer til ord som "vittigheder", "humor" eller "sjov", men fuldkommen glemmer et dagligdags ord som "vitser" eller "jokes"... Hvorfor denne åbenbare mangel på brainstorming-fasen?

Fordi folk beder om det forkerte. De anskuer slet ikke målgruppen, men søger at få nemme løsninger til billige penge.

Du vil være inden for top-10 når du går efter guldet, men du skal i hvert fald være inden for top-20 hvis du vil have en podieplads - dem der tjener kassen befinder sig inden for de første 20 resultater i en søgemaskine. Resten er ligegyldige. Hvis du vil tjene seriøse penge i en lille niche er top-10 endda et ultimativt mål hvis du gerne vil have det batter noget. Alt andet er ligegyldigt.

Debatten er således ikke om dine kunder søger med Bing, Yahoo eller Google. Din optimering skulle gerne ramme godt i alle søgemaskinerne, for ellers er der ikke tale om reel SEO. Alle diskussioner om hvilken browser folk bruger er ligegyldige. Din side skal bare virke i dem alle, og hvis du opdager, at din hjemmeside ikke fungerer i Chrome, Firefox eller Opera, så trænger I til en alvorlig samtale med webmasteren.

Det korte og det lange handler nemlig om, at du ikke har råd til at gå glip af omsætning, og derfor bør dine sider være synlige i alle gængse browsere. Hvorvidt andre er enige med din strategi er fuldkommen underordnet. Dine kunder skifter ikke browser for at glæde dig, men de surfer gerne videre hvis skidtet ikke virker.

Så tag fat ved ondets rod, og se at få både dit webdesign og søgemaskineoptimeringen til at fungere. Den dag det samspil spiller 100% er dagen hvor du begynder at tjene penge på nettet. Du skal være dér hvor dine kunder er, og det skal virke hver gang...

1 kommentar:

Seo Der Virker sagde ...

[Max field length is unknown]
Nice one blog. Du har virkelig gjort et stort stykke arbejde. Denne blog indeholder så meget information. Nu jeg foreslår dig en ting mere dvs med tankevækkende indsats, ved hjælp af en målrettet tilgang, hvor brugeren arbejder med SEO i din content management systemer, kan brugeren opnå en god placering. Ingen hjemmeside ikke automatisk fundet og derfor SEO der virker er vigtigt om ved hjælp af kontakter til potentielle kunder. Vi hjælper dig med din hjemmeside / CMS-systemer og din placering på søgemaskinerne.