søndag den 14. marts 2010

Ingen grund til at genopfinde hjulet

Jeg fik forleden et godt spørgsmål, og det vil jeg gerne give et svar på. Spørgsmålet lød:

Jeg har bemærket, at du linker til andres indhold. Hvorfor skriver du ikke selv indholdet frem for at linke til andres materiale? Du ved jo en del om emnet, og kunne måske have gavn af dit eget unikke indhold frem for at linke til andet materiale online.


Det har vedkommende såmænd delvist ret i. Men jeg må også straks erkende, at jeg ikke gider genopfinde hjulet. Når andre skriver en glimrende artikel (eller frigiver en genial video) om et bestemt emne, så går der intet af mig ved at linke til godt indhold.

Faktisk ville jeg ønske at andre gjorde det samme, for branchen er fyldt med wannabe SEO-eksperter som omskriver indhold for bagefter at frigive det som om det var deres eget. Dem om det. Jeg står gerne ved de folk jeg følger på Twitter, og enhver er velkommen til selv at tjekke dem ud. Du kan faktisk selv gå ind på enten min danske eller engelske Twitter profil for at tjekke dem jeg følger:



Faktisk skrev jeg artiklen "Pas på SEoO" for netop at advare imod over-optimering, men også artiklen "Konkurrencen gør ondt på nogle "eksperter"" fordi nogle henfalder til grey hat og black hat teknikker for at optimere. De bruger teknikker som før eller siden kan blive straffet. Det kommer jeg ind på i artiklen "Brug ALDRIG black-hat teknikker".

Jeg skrev i øvrigt også artiklen "SEO ekspert eller ej" for netop at afvise titlen som ekspert. Jeg forsøger at DELE den viden jeg har om området, og gør det ganske gratis.

Derfor skulle samtlige artikler jeg i denne artikel har linket til gerne give dig et klart indtryk af bloggens formål: at præsentere viden om SEO så enhver kan forstå det. Jeg deler gerne viden fra andre, og håber også du vil dele de artikler du måtte finde interessante herfra. Så længe du fortæller hvor du har teksten fra har jeg intet imod at blive citeret. Men det kræver behørigt citat frem for omskrevet indhold. Faktisk kan indholdet når/hvis det bliver omskrevet ende med at blive fejlagtigt, så hvorfor ikke holde sig til emnet, og dele sin viden med andre - på den rigtige måde?

Alle ønskes en rigtig god uge. :-)

Ingen kommentarer: