mandag den 28. september 2009

Når .... siger det, så må det være rigtigt!

Vi hører ofte indvendingen "Når .... siger det, så må det være rigtigt!" når noget nyt introduceres for en kunde. Vedkommende har fået en forkert information af sin tidligere datamatiker-studerende, som blev gjort til IT-administrator for mange år siden, og når HAN siger det, så må det være rigtigt.

Faktum: mange IT-studerende har fået en masse vrøvl ind med modermælken. De har været undervist efter forældede bøger som sjældent har været up to date i forhold til søgemaskineoptimering. Se blot på MultiMedieDesigner-studiet hvor vi fik den smukke svanesang om Flash' velsignelser. Den slags vil kun ganske få SEO-eksperter nogensinde begynde at forsvare...

Jeg har for længst droppet ideen om at omvende folk. De må tro præcis det de lyster. Men det gør det ikke spor korrekt, at løgnen kommer fra en person med en eksamen fra en handelsskole. Tværtimod, faktisk. Det er nemlig praktikeren som kender sine værktøjer, som har været i felten i mange år, og som har gjort sig sine [dyrt købte ;-)] erfaringer, som ved hvad han taler om.

Skal jeg vælge mellem en teoretikers skriverier eller en praktikers solide erfaring, så foretrækker jeg til enhver tid praktikerens erfaring. Han/hun véd hvad vedkommende taler om, hvorimod teoretikeren bruger en masse tid på endeløse forklaringer som ikke leder frem til nogen løsning.

Så dette er ikke nogen opsang til de IT-folk som HAR fulgt med, men derimod en erkendelse af, at missionsarbejde passer bedst til det religiøse. For alle andre, som bare skal have løst en opgave, handler det om at finde LØSNINGER frem for dårlige (bort)forklaringer på hvorfor man ikke har tænkt sig om fra starten af...

Ingen kommentarer: