torsdag den 16. juli 2009

Ordentlige resultater

Som tidligere beskrevet handler optimering om LANGSIGTET opbygning af resultater — ikke kun den kortsigtede optimering af nøgleord, links, kommentarer m.v. Ordentlige resultater fokuserer ikke på seneste nyt om søgemaskinerne, men overholder samtlige retningslinjer i de ordentlige former for kodning.

Når vi tidligere sagde, at koden skulle VALIDERE, så grinede folk. Nok mest af alt fordi mange ganske enkelt ikke KUNNE kode i korrekt HTML. World Wide Web Consortium - W3 havde ellers for længst lavet et websted som gik i dybden med alt det, du som webdesigner havde brug for.

Grundlæggende har det meget med de programmer folk bruger at gøre. CSS befinder sig bedst som EKSTERN fil, ikke som indlejret CSS. Hele formålet med en skabelon er jo, at denne skal kunne genbruges... Hvorfor så indlejre samme kode i flere html-filer når det i stedet var muligt at linke til én ekstern fil som derefter kunne rettes i ét sted frem for flere steder i flere filer. Det sidste gjorde det langt mere sandsynligt, at noget blev overset, og dermed, at ændringer enten går tabt eller ikke gennemføres på hele dit site.

Den væsentligste forandring
Den væsentligste forandring når du virkelig ANSTRENGER dig er, at du har ordentlig kode, som kan LÆSES af søgemaskinerne. Når søgemaskinerne kan læse din kode helt uden semantiske problemer, så får du + i "feltet" kodning. Hvilket allerede kan give dig en plads i top-10 i nogle nicher.

Jeg har set talrige sider falde yderst hurtigt i søgemaskinerne netop fordi kodningen ikke var i orden. Det var åbenbart for enhver at nichen kunne invaderes helt uden konkurrence. Det er der penge i! :-)

Så når du kommer her, og vil have ordentlige resultater, så får du ordentlige anbefalinger der holder. Du KAN optimere dine sider, og hvis du følger denne blog vil du nå langt med søgemaskineoptimering af dine sider.

Ingen kommentarer: