fredag den 1. maj 2009

Optimer IKKE kun til Google

Google er IKKE den eneste søgemaskine. Det er ganske korrekt nok den væsentligste, fordi den er den mest brugte, men det er bestemt ikke det eneste sted folk bruger til at finde sine oplysninger.

Hvis du f.eks. læser Wikipedias liste over søgemaskiner, så kan du finde mange interessante links, også til søgemaskiner hvor du kan tilmelde dig når din side begynder at tage form. Hvis du beskæftiger dig med jura eller medicin kan der være en idé i at kende de værktøjer som forskere/eksperter bruger. Du ØGER din eksponering på nettet når du også bruger en smule tid på at ramme RELEVANTE søgemaskiner.

I "gamle dage" brugte alle Altavista - jeg var såmænd selv iblandt dem. Med tiden gik jeg til Yahoo, og senere til Google. Andre gik via Jubii, og mange arbejder i dag med at de har oprettet startside.dk som startside efter de mange reklamer på tv. Det handler ikke så meget om hvad DU selv bruger, men om at være til stede de steder hvor dine besøgende befinder sig.

Søgemaskineoptimering handler om markedsføring. Når du placerer dig bredt gør du en indsats for at markere dig dér hvor brugerne er. Det betaler sig! Tjek de forskellige søgemaskiner, og hold øje med din nuværende placering. Bemærk dernæst hvordan din placering rykker sig opefter efterhånden som du følger denne blog, og begynder at implementere det på dine egne sider og blog(s).

Ingen kommentarer: